Ung Liga
UL er et kristent fællesskab, som holder til i Stjernen, Indre Mission Århus Nord. Fællesskabet består af 20-30 unge samt omkring 10-15 børn i alderen 0-3 år. UL er at betegne som et kristent fællesskab for unge familier, og selvom ikke alle i UL har børn, så fylder børnene dog meget, og vi har valgt, at der skal være plads til dem. Derfor er der også børnemøde, når der er møde for de voksne onsdag aften.
UL hører officielt ind under Tirsdagsfællesskabet, som er IM-samfundet i Stjernen, og derfor har UL ikke en bestyrelse, men i stedet en styregruppe. I UL tror vi, at det store fællesskab styrkes gennem de små fællesskaber, og derfor består UL også af tre smågrupper á ca. 6-8 personer. Disse grupper mødes jævnligt til bibelstudie, bøn og samvær rundt hos familierne.
Visionen for UL er, at hver enkelt må føle sig tryg i fællesskabet, være stolt af at komme i UL og være fællesskab i Kristus. Vi ønsker at tænke nyt og arbejde hen imod at den enkelte har medejerskab, hvilket betyder, at alle har del i fællesskabet.
Det betyder ikke, at UL skal være en sovepude for den kristne tro. UL er ikke en “kaffeklub”, hvor vi blot ønsker at hygge og snakke om vind og vejr. Kristus er i centrum, og det er ham, vi ønsker at have for øje. Det betyder dog heller ikke, at vi ikke kan hygge os sammen og drikke kaffe, men det er ikke det, der er i fokus. Vi ønsker at fremme glæden over at komme i UL, men mest af alt ønsker vi, at vi hver især må have vor stolthed i Kristus Jesus.
Kunne du se dig selv som en del af dette fællesskab, eller har du måske blot lyst til at være med til et enkelt møde for at se, om det er dig, så kontakt mig på 22455460 eller skriv en mail til danielpraestholm(at)spejdernet(dot)dk, så giver jeg dig nærmere besked.
Når du sender en mail skal du huske at rette (a) til @. Dette er gjort så spamrobotter ikke kan sende mails til personerne.





